Premier League

Ekspert: Arsenal har åbenlyst betalt alt for meget for Declan Rice

Roy Keane mener, at Arsenal med sikkerhed har betalt for meget for sin engelske midtbanespiller, Declan Rice.

Roy Keane om Arsenals Declan Rice.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

105 millioner pund – 905 millioner kroner.

Det er mange penge, og ifølge Manchester United-legenden Roy Keane, der i dag gør sig som fodboldekspert, så er det også FOR mange penge.

Det høje beløb er det, som Arsenal har måttet sende i retning af West Ham for at få Declan Rice til det nordlige London.

Udtalelsen fra Roy Keane kom forud for Arsenals triumf i Community Shield søndag, hvor man besejrede Manchester City efter 1-1 og straffesparkskonkurrence.

Her fik Declan Rice sin officielle debut for Arsenal, og trods Roy Keanes holdning til transfersummen, så spillede den nyslåede Arsenal-spiller en god kamp for forrige sæsons andenplads i Premier League.

– Han kommer selvfølgelig til at være omringet af bedre spillere og andre krav. Hvis han kommer til at spille lidt længere fremme på banen, så tror jeg helt sikkert også, at han har kvaliteten til at bidrage med flere mål. Han har den fysiske styrke til at komme med i feltet.

– De har åbenlyst betalt alt for meget for ham [Declan Rice]. Han er helt klart ikke mere end 100 millioner pund værd, men han er en virkelig god spiller.

– Vi kommer til at finde ud af, hvor god han er, i løbet af det næste år eller to. Har han virkelig den top-kvalitet i forhold til at se en aflevering og score ni eller ti mål? Det finder vi snart ud af, siger Roy Keane til ITV1 ifølge The Independent.

Se listen over de 10 dyreste danske fodboldspillere nogensinde – Højlund klart i top

Declan Rice står noteret for 43 kampe for det engelske landshold.

Den 24-årige midtbanespiller nåede 245 kampe for West Ham, inden han med sit skifte satte britisk transferrekord.

Øverst i artiklen kan du se højdepunkterne fra Community Shield-braget mellem Arsenal og Manchester City

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P