Premier League

Ten Hag med klart signal til Eriksen: På “andetholdet” igen

Christian Eriksen var endnu en gang at finde på banen med de mindre prominente Manchester United-spillere, da det søndag blev til uafgjort mod Athletic Bilbao.

Manchester United, Christian Eriksen.
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen var nok en gang at finde blandt de Manchester United-spillere, som formentlig ikke er udset en plads i startelleveren, når sæsonen bliver skudt i gang.

Det var han, da Manchester United søndag spillede 1-1 med Athletic Bilbao.

Her var den danske midtbanespiller omgivet af navne som Daniel Gore, Facundo Pellistri og Omari Forson, mens klubbens største stjerner såsom Marcus Rashford, Casemiro, Antony og Bruno Fernandes var i aktion lørdag, hvor det blev til en 3-1-sejr over franske Lens.

Christian Eriksen kom ikke på banen lørdag, men spillede hele søndagens opgør.

I testkampen mod Dortmund den 31. juli startede den danske kreatør også inde, og ligesom søndagens kamp var det med “andetholdet” eller “b-kæden”. Mason Mount, Bruno Fernandes, Lisandro Martinez, Marcus Rashford, Casemiro og flere til blev skiftet ind undervejs, mens Christian Eriksen i stedet blev pillet ud.

Tendensen var den samme i 2-0-nederlaget mod Real Madrid, hvor Christian Eriksen denne gang startede ude, mens de ovenstående United-stjerner spillede fra første fløjt. Danskeren kom dog hurtigt på banen, da Kobbie Mainoo pådrog sig en skade tidligt i opgøret.

Se listen over de 10 dyreste danske fodboldspillere nogensinde – Højlund klart i top

Man kan tænke sit om, hvad det betyder for Christian Eriksens chancer for at starte inde, når Manchester United tager hul på Premier League-sæsonen.

Det tyder dog på, at manager Erik ten Hag ikke umiddelbart har planer om at benytte sig af Christian Eriksen fra start – selvom det var tilfældet i de fleste kampe i forrige sæson.

Manchester United spiller sin første kamp i den nye sæson mandag den 14. august, når Wolves gæster Old Trafford.

Søndagens 1-1-kamp mod Athletic Bilbao var desuden Manchester Uniteds sidste testkamp.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P