3F Superligaen

Brøndby-kaptajn melder klart ud: Under al kritik

Kevin Mensah er ikke tilfreds med Brøndbys præstation mod FC Nordsjælland, hvor man smed en 1-0-føring og i stedet tabte 3-1.

Brøndby IF, Superligaen, Kevin Mensah.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby IF tabte søndag aften med 3-1 på Right to Dream Park i Farum.

Nederlaget skete på trods af en fin første halvleg fra gæsterne, hvor man ved pausen var foran med 1-0.

Anden halvleg bød dog på en helt anden udgave af FC Nordsjælland, som fik skruet tempoet i vejret og ved enkelte lejligheder fik vist former på den individuelle kvalitet, som truppen råder over.

Efter kampen blev Brøndbys anfører, Kevin Mensah, spurgt ind til den formøblede føring, som ultimativt endte med et 3-1-nederlag i løbet af de sidste 45 minutter.

– Vi lukker tre mål. Så… Det er under al kritik, siger han til Viaplay og fortsætter:

– Hvis vi ser på de tre mål, så er det simpelthen bare for dårligt. Det er for nemt for dem. De scorer på et flot frispark, men de to andre… Det er lavt niveau.

Er der større forskel end du troede på Brøndby og dem, der ligger helt i top i Superligaen?

– Det er der ikke.

Hvorfor?

– Fodbold bliver afgjort på marginaler. Vi har lavt niveau på to mål, og så har de klassen på frisparket. Det er marginaler, og det skal vi have ændret, slutter Brøndby-kaptajen.

Kevin Mensah og co. har nu tabt to kampe i streg, og indtager dermed nu syvendepladsen i Superligaen med tre point efter tre runder.

Næste mulighed for point for Brøndby er søndag om en uge, hvor Lyngby Boldklub gæster Brøndby Stadion.

Du kan se højdepunkterne fra kampen i artiklen nedenfor

Mål og Highlights: Se FC Nordsjællands flotte comeback-sejr mod Brøndby

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P