3F Superligaen

Randers-profil er sur og skuffet: Har lyst til at smadre et eller andet

Mads Enggård var ikke ligefrem i godt humør efter slutfløjt i Parken, hvor han sammen med resten af Randers FC fik en vaskeægte FCK-lussing på 4-0.

Superligaen, Mads Enggård, Randers FC-FCK.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ked af det. Sur. Skuffet.

Randers FC’s Mads Enggård var mildest talt utilfreds, da han efter 4-0-nederlaget mod FCK i Parken lørdag afgav interview til Discovery+.

Kampen var mere eller mindre afgjort allerede ved pausen, efter hjemmeholdet havde bragt sig foran med 3-0 i løbet af første halvleg.

– Jeg er sindssygt ked af det. Vi lever slet ikke op til det, vi skal. Vi skuffer sindssygt mange, og jeg føler, at jeg skuffer mig selv.

– Det er bare sådan en rigtig øv-følelse. Jeg ved det ikke. Jeg er træt, ked af det og sur. Jeg har lyst til at smadre et eller andet.

– Der er bare så meget, der går galt i første halvleg. Som jeg sagde tidligere, så synes jeg egentlig, at vi er okay på bolden, men vi forsvarer simpelthen for ringe, siger Mads Enggård.

Med nederlaget har Randers FC nu hentet to point i de første tre runder af Superligaen.

Det blev samtidig den niende kamp i streg, hvor kronjyderne går fra banen uden en sejr i den bedste danske række.

Du kan se højdepunkter fra kampen mellem FCK og Randers i videoen øverst i artiklen

Boilesen om comeback fra vanskelig skade: Har arbejdet virkelig hårdt på at stå her i dag

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P