Bundesligaen

Brighton sender fanfavoritten Undav til Stuttgart

Premier League-klubben Brighton har lejet den tyske angriber, Deniz Undav, til bundesligaklubben VfB Stuttgart.

Premier League-klubben Brighton sender fanfavoritten Deniz Undav til tyske VfB Stuttgart.
Foto: VfB Stuttgart

Efter bare en enkelt sæson i Premier League fortsætter tyske Deniz Undav nu karrieren i sit hjemland.

Den 27-årige angriber har nemlig skiftet Brighton ud med VfB Stuttgart, hvor han den kommende sæson skal spille på en lejeaftale.

Ingen af de to klubber skriver det selv, men ifølge tyske Kicker har Stuttgart desuden sikret sig en købsoption på angriberen, der sidste sommer skiftede til Brighton fra belgiske Union Saint Gilloise.

– Jeg er helt i himmelen over at skulle spille i Bundesligaen. VfB [Stuttgart] arbejdede hårdt på at få mig, så jeg vidste hurtigt, at jeg havde lyst til at komme hertil. Samtalerne med træneren gik rigtig godt, og jeg ser frem til at starte på holdet, siger Undav selv til Stuttgarts hjemmeside.

Undav blev særligt mod slutningen af sin debutsæson i Premier League en profil hos Brighton, hvor han med fem scoringer i de sidste otte kampe sluttede fornemt af.

Brigthon udlejer senegaleser til Rangers

Umiddelbart virker cheftræner Roberto de Zerbi da også til at være ærgerlig over at miste angriberen med de tyrkiske rødder.

– Det er med en vis ærgrelse, at vi har besluttet at lade Deniz skifte. Sidste sæson var han altafgørende for, at vi opnåede vores mål, men han fortjener den mulighed.

– Vi ønsker ham det bedste i sæsonen i Stuttgart og ser frem til at byde ham velkommen tilbage efter sæsonen, lyder det fra De Zerbi.

Ifølge Kicker betaler Stuttgart 700.000 euro – cirka 5,2 millioner kroner – for at leje Undav. Samme medie beretter om en frikøbsklausul på et tocifret millionbeløb i euro. Undav har kontrakt med Brighton til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P