Premier League

Eriksen endnu en gang i b-kæden, da United tabte på ny

Manchester United tabte natten til mandag med 3-2 til Dortmund, og Christian Eriksen var for anden kamp i streg at finde i b-kæden.

Manchester United-Dortmund, Christian Eriksen.
Foto: Lucas Peltier/Reuters/Ritzau Scanpix

Det blev til et nyt Manchester United-nederlag, da formen natten til søndag blev testet mod Dortmund.

Her sejrede tyskerne med 3-2 på Allegiant Stadium i Nevada.

Modsat 2-0-nederlaget mod Real Madrid torsdag, var Christian Eriksen denne gang at finde fra start – det er dog ikke videre godt nyt for danskeren.

Manchester United stillede nemlig op med det, som de fleste nok vil beskrive som b-kæden mod Dortmund.

Spillere som Casemiro, Luke Shaw, Marcus Rashford, Bruno Fernandes og Mason Mount blev således alle skiftet ind efter en times spil, hvor Christian Eriksen til gengæld blev pillet ud sammen med otte andre markspillere. Mod Real Madrid spillede de nævnte United-stjerner fra start, men har startede den danske kreatør på bænken.

Kampens første mål blev scoret af Diogo Dalot efter 24 minutter, men med mål af Donyell Malen i både det 43. og 44. minut fik Dortmund bragt sig foran med 2-1 til pausen.

Kort inde i anden halvleg udnyttede Antony en omgang halvsløset forsvarsspil fra Matts Hummels, da han udlignede for den engelske storklub.

Med 20 minutter tilbage af kampens ordinære spilletid blev opgørets sidste mål scoret, da Youssoufa Moukoko gjorde det til 3-2 for Dortmund.

United-stjerne overvejede exit – men så kom Erik ten Hag

Manchester United spiller den første kamp i Premier League-sæsonen 2023/24 hjemme på Old Trafford mandag den 14. august klokken 21.00 mod Wolverhampton Wanderes.

Dortmund spiller sin første kamp i den kommende udgave af Bundesligaen den 19. august hjemme mod FC Köln.

I videoen nedenfor kan du se nogle af Christian Eriksens bedste aktioner i United-trøjen i den forgangne sæson

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P