Avis: Bundesliga-klub har indstillet sigtekornet på dansker
Bundesligaklubben FC Köln har efter sigende valgt at rette opmærksomheden mod en dansker.
Rasmus Carstensen tog forrige sommer skiftet fra Silkeborg IF til belgiske Genk.
Mængden af spilletid har dog ikke været prangende for den 22-årige dansker i sin nye klub, men nu kan bundesliga-klubben FC Köln være klar med en livline.
I hvert fald skriver Ekstra Bladet, at FC Köln gerne vil hente højrebacken til Tyskland.
Der skulle her være tale om en lejeaftale gældende for hele den kommende sæson.
Ekstra Bladet mener desuden også at vide, at lejeaftalen formentlig kommer til at indeholde en købsoption, så Rasmus Carstensens ophold kan gøres permanent, hvis det bliver en succes.
Campo.dk erfarer: AGF sælger talent til hollandsk storklubRasmus Carstensen fik sit helt store gennembrud i Superligaen 2021/22 for Silkeborg IF.
Han har også gjort sig bemærket på det danske U21-landshold, hvor han står noteret for 17 kampe.