Premier League

Målrig deler mellem Brentford og Aston Villa

Brentford og Aston Villa fik søndag nogle kilometer på løbekontoen, da de to Premier League-klubber tørnede sammen i en målrig testkamp.

Brentford, Aston Villa, Premier League.
Foto: Mike Stobe/AFP/Ritzau Scanpix

Nogle målrige minutter grundlagde fundamentet for den 3-3-kamp, som netop er blevet fløjtet af mellem Brentford og Aston Villa.

De to Premier League-klubber leverede hver især en flot sæson senest, og søndag testede de sig selv og hinanden af to uger før den bedste engelske række begynder på ny.

Brentford stillede med tre danskere fra start – Mads Roerslev, Mathias Jensen og Mikkel Damsgaard.

Kampens første mål faldt allerede i det niende minut, da Bryan Mbuemo i karantæneramte Ivan Toneys fravær sparkede bolden i mål fra 11-meterpletten.

I det 22. minut blev det også 2-0 til Thomas Franks tropper, da Josh Dasilva kom på måltavlen.

Der gik dog kun fem minutter, før Aston Villa tog hul på et flot comeback.

Først var det Ezri Konsa, så Moussa Diaby og til sidst Matty Cash, som allerede bidrog med et mål. Dermed stod der pludseligt 3-2 til Aston Villa blot et kvarter efter Josh Dasilvas 2-0-mål for Brentford.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I anden halvleg var der vanen tro – i testkampe – en lang række udskiftninger hos begge mandskaber.

Det slog Brentford bedst kapital af, da Shandon Baptiste i det 66. minut udlignede til 3-3. Det blev også kampens sidste mål.

Thomas Frank håber Højlund lykkes i United: Det er fantastisk for ham

Brentford mangler nu en enkelt testkamp mod Lille, inden Premier Leagues første runde byder på et opgør mod Tottenham den 13. august.

For Aston Villas vedkommende mangler man fortsat to testkampe mod henholdsvis Lazio og Valencia, inden Newcastle venter i Premier League den 12. august.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P