– Så kommer Dolberg ikke til at bruge flere år i Anderlecht
Kasper Dolberg bliver formentlig ikke i Anderlecht resten af sin karriere - i hvert fald ikke, hvis det går godt.
Kasper Dolberg skal snart i aktion i sin første officielle kamp for Anderlecht, efter han skiftede til den belgiske klub denne sommer.
Det skal han, når han sammen med resten af holdkammeraterne tager hul på den belgiske liga mod Union St. Gilloise fredag aften.
Allerede inden den danske angriber har noteret sig for sin første kamp i Anderlecht-trøjen, varsler klubbens danske sportsdirektør, Jesper Fredberg, at man som Anderlecht-tilhænger nok ikke skal forvente, at Kasper Dolberg bliver i klubben resten af sin karriere – hvert fald ikke, hvis det går godt som man håber.
Udtalelsen kommer, da han i et interview med Sporza bliver spurgt ind til angribersituationen i Anderlecht, hvor man også har hentet argentinske Luis Vazquez denne sommer.
– Jeg vil gerne skabe et konkurrencemiljø. Desuden, så mistede vi sidste år noget kvalitet på grund af skader. Nu har udskifterne mere kvalitet.
– Kasper er lige nu vores nummer ét (i Anderlecht angreb, red.). Vazquez er en investering i fremtiden. For hvis Kasper når sit niveau, som kommer han ikke til at blive i Anderlecht i flere år.
– Vi har ikke set den Dolberg som vi kender gennem de sidste to år, men vi mener, at han passer til Anderlechts måde at spille på. Han er en mobil angriber, der er kølig foran mål – og så er han sulten. Kasper havde mange muligheder, men han valgte Anderlecht, fordi han er så sulten, siger Jesper Fredberg.
Dolberg dolker tidligere klub med sublim kasseKampen mellem Anderlecht og Union St. Gilloise fløjtes i gang fredag aften klokken 20.45.