Chokeret Uwe Rösler efter belgiske bank: Stor og tydelig forskel
Niveauforskellen var til at tage og føle på, da AGF og Club Brugge bragede sammen torsdag aften - det gælder både tempo og teknik, mener cheftræner Uwe Rösler.
Man hører tit fodboldspillere og trænere bruge flosklen “vi kunne godt have fået noget mere med herfra”.
Det kan dog umuligt have været den fornemmelse, som AGF stod med efter torsdagens 3-0-nederlag ude mod Club Brugge.
Efter kampen er det da også en ærlig AGF-cheftræner, som sætter ord på det første af to opgør mod den belgiske storklub.
Uwe Rösler peger således på særligt ikke helt uvæsentlige faktorer som tempo og teknik, som årsagerne til Aarhus-klubbens nederlag.
– Det var meget tydeligt for mig, at der var stor forskel i tempo og teknik. Banen hjalp deres spil, men det var meget imponerende. De havde et andet niveau end det, vi har mødt indtil nu.
– De er et godt hold, de spillede flot og fortjente sejren. Tillykke til Ronny med hans første sejr, sagde Uwe Rösler på pressemødet efter kampen med henvisning til Club Brugges norske træner Ronny Deila og fortsatte:
– Jeg var lidt chokeret over tempoet det første kvarter. Dér gjorde de ondt på os. De overmandede os lige i starten. Efter det var vi med i kampen. Vi spiller ikke en stor kamp, men vi er med. Det andet mål lige efter pausen ramte os hårdt og så var det svært derfra, lyder det fra AGF-cheftræneren ifølge AGF’s egen hjemmeside.
Tror Patrick Mortensen på AGF-mirakel mod Brügge? – Er jo ikke idiot!AGF skal nu levere et mirakel af de større, hvis det skal blive til en plads i Conference League i denne sæson.
Det skal de torsdag den 3. august, når belgierne gæster Ceres Park i returopgøret.
Inden da har AGF en kamp hjemme mod FC Nordsjælland i Superligaen mandag.
I videoen nedenfor kan du se højdepunkterne fra AGF’s sæsonåbner mod Vejle Boldklub, hvor det blev til en sejr