Premier League

Officielt: Premier League har fået sig endnu en dansker

Jacob Bruun Larsen er torsdag middag blevet præsenteret som ny spiller i Burnley.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jacob Bruun Larsen er den nyeste dansker i Premier League.

Det står klart, efter han torsdag middag er blevet præsenteret hos oprykkerne fra Burnley.

Her får han fornøjelsen af at have Manchester City-legenden Vincent Kompany som manager. De to har tidligere stiftet bekendtskab med hinanden i 2020/21-sæsonen, da Jacob Bruun Larsen var udlejet til Anderlecht i Belgien, hvor Vincent Kompany dengang var cheftræner.

Der er også denne gang tale om et lejeophold for Jacob Bruun Larsen, der altså fortsat er på kontrakt i tyske Hoffenheim. Lejeopholdet i Burnley gælder for resten af sæsonen.

– Jeg er virkelig glad og spændt over at være her. Jeg ville gerne til Burnley, fordi hele projektet inspirerede mig, og så snart jeg hørte om muligheden for at komme hertil, vidste jeg, at det var det, jeg ville.

– Det er en drøm for mig at være her og få muligheden for at spille i Premier League. Jeg håber, at vi kan udrette store ting denne sæson, og jeg ser virkelig frem til det nu, siger den 24-årige kantspiller til Burnleys hjemmeside.

Medie: Nu har PSG budt på Højlund

Jacob Bruun Larsen skiftede i en ung alder til Dortmund, som han sidenhen fik 41 førsteholdsoptrædener for, inden han i 2020 skiftede til Hoffenheim, hvor han fortsat er på kontrakt frem til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P