International Fodbold

To selvmål og VM-slutrundens største sejr: Se Tyskland udradere Marokko

Tyskland sejrede med hele 6-0 over Marokko, da de to nationer tog hul på kvindernes VM-slutrunde mandag.

Tyskland smadrede Marokko med 6-0 ved kvindernes VM.
Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix

Kvindernes VM-slutrunde brager derudaf.

Mandag formiddag var turen så kommet til, at en af turneringens favoritter, Tyskland, skulle i aktion.

Overfor tyskerne stod Marokko, som skulle vise sig at få en mildest talt hård begyndelse på slutrunden.

Ved slutfløjt viste måltavlen således 6-0 til de tyske favoritter.

Tenniscifrene er samtidig turneringens hidtil største sejr. Den lød før kampen på 5-0, som var det Japan sejrede over Zambia med lørdag.

Marokko havde særligt store problemer med at forsvare sig på tyskernes standardsituationer, mens to selvmål absolut ikke gjorde det lettere for den afrikanske nation.

Wolfsburgs Alexandra Popp var den eneste, der nettede to gange i opgøret.

Du kan se alle målene fra kampen mellem Tyskland og Marokko i videoen øverst i artiklen.

Brasilien sejrede mandag med 4-0 over Panama. Nedenfor kan du se opgørets tredje mål, som tilfalder kategorien ‘joga bonito’.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P