Officielt: Østrigsk stjerne skifter fra Bayern til Dortmund
Marcel Sabitzer skifter Bayern München ud med Dortmund.
‘Det forbudte skifte’.
Det er, hvad et skifte mellem Dortmund og Bayern München ofte bliver omtalt som.
I de fleste tilfælde omhandler det en spiller, der tager fra Dortmund til den sydtyske storklub – men denne gang går det den anden vej, ligesom Niklas Süle gjorde det forrige sommer.
Således oplyser Bayern München mandag aften, at Marcel Sabitzer forlader klubben til fordel for ‘Der klassiker’-rivalerne i Dortmund.
Den 29-årige østriger skiftede tilbage i sommeren 2021 fra RB Leipzig til Bayern München, og var i foråret lejet ud til Manchester United.
Marcel Sabitzer nåede at spille 54 kampe for Bayern München med to mål til følge.
Han er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2027 i Dortmund.
Dortmund tabte det tyske mesterskab på gulvet i sidste runde i den forgangne sæson – se eller gense højdepunkter fra dramaet nedenfor
Opdateres..