Bundesligaen

Medie: Italiensk storklub har taget kontakt – vil hente Lindstrøm

Jesper Lindstrøm kan meget vel være på vej videre mod sydligere himmelstrøg denne sommer - i hvert fald skulle der være seriøs interesse fra Italien.

Jesper Lindstrøm, Juventus.
Foto: Karina Hessland/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det var et stort skifte, da Jesper Lindstrøm i sommeren 2021 byttede Brøndby IF ud med Eintracht Frankfurt.

Siden har han vist sig flot frem i Bundesligaen, og kunne nu meget vel stå på tærsklen til endnu et skifte.

Der er tidligere blevet meldt om interesse fra klubber som RB Leipzig, AC Milan og Newcastle, men de er ikke alene om at have fået øjnene op for den 23-årige dansker.

I hvert fald skriver Corriere della Sere, der har sine oplysninger fra La Gazetta dello Sport, at Juventus i dén grad har meldt sig på banen.

Den italienske avis skrev således søndag, at den store Serie A-klub var interesserede i Jesper Lindstrøm, og mandag forlyder det sig nu, Juventus har taget kontakt til Frankfurt med henblik på at nå frem til enighed om en handel.

Juventus har angiveligt udset sig Jesper Lindstrøm som en afløser for Federico Chiesa, som man forventer at sælge denne sommer.

Medie: Eintracht Frankfurt forventer Lindstrøm-exit denne sommer – så meget koster han

Jesper Lindstrøm har i alt noteret sig for 77 kampe med 14 mål og 13 assists til følge i sine to år i Frankfurt.

Hans nuværende aftale med Bundesliga-klubben strækker sig frem til sommeren 2026.

I videoen nedenfor kan du se Jesper Lindstrøm i aktion for Frankfurt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P