Medie: Svenskere vil hente bænket FCK-angriber
Mamoudou Karamoko har aldrig for alvor fået gang i karrieren i F.C. København, og nu skulle der være interesse fra Sverige.
10 kampe, hvor han i gennemsnit har fået 34 minutter per kamp.
Det er, hvad Mamoudou Karamoko kan se tilbage på i den forgangne sæson for F.C. København.
Her er det blevet til en enkelt assist for den 24-årige angriber, som blev hentet til de danske mestre forrige sommer.
Trods manglen på både mål og spilletid, skulle der nu være bud efter Mamoudou Karamokos evner udefra.
I hvert fald skriver svenske Expressen, at AIK har udset sig FCK-franskmanden som klubbens nye angriber.
Der skulle her være tale om en lejeaftale . Noget, som AIK skulle være optimistiske omkring at få til at ske, selvom der også skulle have været interesse for Mamoudou Karamoko fra andre klubber udenfor den danske landegrænse.
Skulle det ende med et skifte til AIK for FCK-angriberen vil han blandt andre blive holdkammerater med Mads Thychosen, som tidligere denne sommer har forladt FC Midtjylland til fordel for den svenske klub.
Officielt: FC Midtjylland-spiller skifter til svensk fodboldAIK er kommet skidt fra land i denne sæson, hvor det efter 14 kampe er blevet til en placering som tredjesidst i Allsvenskan.
I videoen nedenfor kan du se FCK’s 10 bedste mål fra den forgangne Superliga-sæson