3F Superligaen

FCN sejrede over Salzburg: Viser noget om, hvor solide vi er

FC Nordsjælland sejrede lørdag med 2-0 over Red Bull Salzburg - noget, der er med til at understrege, hvor stærkt holdet står, mener cheftræner Johannes Hoff Thorup.

FC Nordsjælland, Superligaen, Hoff Thorup.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland spillede hele to træningskampe lørdag.

Først var det et hold bestående af primært unge spillere, hvoraf flere af dem kommer direkte fra U19-ligaen.

Her blev det til 1-1 mod 2. Bundesliga-holdet SV Wehen Wiesbaden.

FC Nordsjællands anden testkamp bød derimod til spilletid til klubbens stamspillere.

Her var det østrigske Red Bull Salzburg, som stod for modstanden.

Østrigerne måtte ved slutfløjt se sig slået med 2-0 af de danske sølvvindere, og det er der ifølge FCN-cheftræner Johannes Hoff Thorup meget postivt at sige om.

– Kampen i dag (lørdag, red.) viser, at vi arbejder videre på rigtig meget af det, vi synes, vi gjorde godt i sidste sæson. Vi er dygtige med bolden efter en måske lidt svær start i de første 5-8 minutter, hvor vi ikke var konsekvente nok i vores spil med bolden og var for sløset, så fandt vi ind i tempoet i kampen og blev bedre og bedre.

– Kampen siger noget om, hvor solide vi er som hold og hvor hårdt vi arbejder for hinanden, og når vi kan sætte tempo i spillet, så kan vi spille op med de bedste hold. Vi formår i dag at gøre hinanden gode, så vi på den måde kan matche Salzburgs fysik rigtig flot, siger Hoff Thorup til FCN’s egen hjemmeside.

Så er kampprogrammet for Superligaen 2023/24 her: FCM åbner mod oprykkere

FC Nordsjælland har fortsat to uger til at få helt styr på både formen og taktikken, inden man tager hul på Superligaen.

Her tager man imod Viborg FF mandag den 24. juli klokken 19.00.

FC Nordsjælland har for nyligt købt Marcus Ingvartsen – se hans 24 Premier League-mål nedenfor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P