
Officielt: En æra er forbi – De Gea færdig i United
David De Gea forlader Manchester United efter 12 år.

David De Gea forlader Manchester United.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside lørdag.
Dermed slutter en æra på 12 år, hvor den spanske keeper har vogtet målet i den engelske storklub.
David De Gea kom til Manchester United fra Atletico Madrid tilbage i 2011.
Han har sidenhen noteret sig for 545 kampe med 190 clean sheets til følge i United-målet. Begge dele er klubrekord for en målmand.
Han har vundet Premier League, FA Cup, Europa League og to Carabao Cups i sin tid i klubben.

På det personlige plan har den 32-årige keeper vundet to Premier League Golden Glove awards, fire Sir Matt Busby Player of the Year awards (fan-pris), og fire Player’s Player of the Year awards.
De Gea forlader Manchester United ved kontraktudløb, selvom parterne tidligere blev meldt enige om en ny aftale.
I videoen nedenfor kan du se nogle af David De Geas største redninger