3F Superligaen

Lyngby-cheftræner efter sæsonens anden test: Gav mange gode svar

Trods lørdagens nederlag, er det en tilfreds Lyngby-cheftræner, der sætter ord på kampen.

Lyngby Boldklub, Superligaen, Freyr Alexandersson.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lyngby Boldklub led et knebent 1-0-nederlag i sæsonens anden testkamp.

Her var det Randers FC, der tog sig af rollen som modstander i lørdagens opgør.

Lyngby-cheftræner Freyr Alexandersson er nederlaget til trods ved godt mod, blandt andet fordi opgøret gav nogle gode svar.

– Jeg synes, at vi spillede en god træningskamp. Spillerne var offensive, fulgte vores fokuspunkter og defensivt, taktisk samt kollektivt, synes jeg, at vi så stærke ud.

– Der er ingen tvivl om, at vi fik en masse gode svar, og at vi selvfølgelig gerne ville have konverteret de mange gode situationer, som jeg synes, at vi bragte os i på banens sidste tredjedel, siger Freyr Alexandersson til Lyngby Boldklubs egen hjemmeside.

Han fortæller videre, at det var en jævnbyrdig affære – og at det var positivt at møde Randers FC, som man sjældent spiller træningskampe imod:

– Det var givtigt at møde at hold, der gør tingene på en lidt anden måde, end de hold, som vi normalt spiller træningskampe mod. Vi valgte også at køre en ’almindelig opladning’ med overnatning fra i går til i dag, og jeg kan mærke, at det også gav os noget at komme tilbage i den rytme. Alt i alt har det været en god weekend, hvor vi virkelig føler, at vi er ’back in business’, siger Freyr Alexandersson.

Randers vandt til sidst over Lyngby i testkamp

Lyngby Boldklub har fortsat to uger til at få styr på de sidste detaljer, inden de tager hul på Superligaen med en hjemmekamp mod F.C. København den 22. juli.

Du ka få overblikket over Superligaens første runde nedenfor

Så er kampprogrammet for Superligaen 2023/24 her: FCM åbner mod oprykkere

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P