Europæisk Fodbold

England vinder U21-EM efter kæmpe drama

De engelske talenter løb med finalesejren ved U21-EM efter en tæt affære mod Spanien, hvor særligt kampens døende minutter var fyldt med drama.

Foto: Vano Shlamov/AFP/Ritzau Scanpix

England er vindere af U21-EM.

Det står klart, efter det lørdag aften blev til en 1-0-sejr over Spanien i finalen.

Dermed er slutrunden for morgendagens europæiske stjerner i Rumænien og Georgien nu officielt slut.

Kampens eneste scoring blev sat ind af Liverpools Curtis Jones i første halvegs tillægstid.

I hvert fald blev han noteret for målet, da Manchester Citys Cole Palmer ramte Curtis Jones på et frisparksforsøg mod mål, hvorefter bolden skiftede retning og snød den spanske keeper, Tenas.

I forbindelse med englændernes fejring af målet opstod der tumult mellem de to mandskaber, som efter et par advarsler kunne sætte sig ned i omklædningsrummet og holde pause. To i trænerstaben blev tildelt rødt.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Kort efter pausen fik Spanien udlignet, men målet blev kort efter annulleret for offside.

Dybt inde i tillægstiden var der så drama for alle pengene, da Spanien blev tilkendt et straffespark i det ottende tillægsminut.

Bragas Abel Ruiz misbrugte dog sit forsøg fra 11-meterpletten, og den engelske keeper, James Trafford, diskede op med endnu en redning på riposten.

Efterfølgende blev der uddelt hele to røde kort – et til hvert mandskab – inden kampen efter næsten 12 minutters tillægstid blev fløjtet af, og de engelske talenter brød ud i vild jubel som vindere af U21-EM.

England er gået gennem hele turneringen uden at lukke et eneste mål ind.

Nedenfor kan du se startelleverne fra finalen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P