Officielt: Hobro henter midtbanespiller hjem
Hobro IK har tirsdag aften præsenteret et velkendt ansigt i klubben.
Hobro IK har hentet forstærkning til midtbanen.
Der er her tale om et særdeles velkendt ansigt i klubben i form af Christian Hørby, som tidligere har tørnet ud for Hobro.
Den 22-årige midtbanespiller med position centralt på banen er blevet udstyret med en kontrakt af to års varighed.
Christian Hørby kom til Hobro første gang i foråret 2020, og fik senere debut i Superligaen, inden han i sommeren 2021 skiftede til Thisted.
– Christian er en spiller som besidder et stort talent, som vi, allerede i hans første tid i Hobro IK, så prøver på. I den første periode i Hobro IK udviklede Christian sig godt på både de spillemæssige såvel som de fysiske parametre. En positiv udvikling som Christian har fortsat i de seneste to sæsoner i Thisted, hvor vi har fulgt ham.
– Christian kommer tilbage til Hobro IK med mere erfaring og hår på brystet og jeg er sikker på, at vi får stor glæde af Christians kvaliteter i årene frem, siger teknisk chef Lars Justesen til Hobro IK’s egen hjemmeside.
Christian Hørby kan allerede gøre comeback onsdag, når Hobro IK spiller testkamp hjemme mod Vendsyssel FF.