3F Superligaen

Officielt: AGF henter tårnhøj tysk angriber

Superligaklubben AGF har tirsdag morgen præsenteret klubbens anden tyske tilgang i sommerens transfervindue.

AGF har netop præsenteret den store tyske angriber Janni Serra på en kontrakt for de kommende fire sæsoner i superligaklubben.
Foto: AGF

Yann Bisseck er stadig officielt AGF-spiller, og dermed er der nu tre tyskere plus en tysk cheftræner i Aarhus-klubben.

AGF har nemlig netop præsenteret den tyske angriber Janni Serra på en fireårig kontrakt.

Den 193 centimeter høje angriber kommer til AGF på en fri transfer, efter hans kontrakt i Arminia Bielefeld løb ud denne sommer.

Den 25-årige tysker er oprindeligt fra Hannover, og foruden klubben fra hjembyen har han på ungdomsniveau repræsenteret Borussia Dortmund.

Som senior har han spillet for Dortmunds andethold, ligesom han har været udlejet til VfL Bochum. I 2018 skiftede han til nordtyske Holstein Kiel, som han spillede for helt til sommeren 2021. Her skiftede han i stedet til den daværende Bundesligaklub Arminia Bielefeld, som med to nedrykninger i træk fra næste sæson er at finde i den tredjebedste tyske række.

Foto: AGF

Janni Serra står noteret for landskampe for stort set alle tyske ungdomslandshold. I alt 31 u-landskampe er det blevet til – herunder 16 på det tyske U21-landshold med to mål til følge.

Bjørnebye om ny AGF-spids: Ikke givet han ville til Danmark

Janni Serra er femte tilgang i AGF denne sommer, efter klubben tidligere har hentet Felix Beijmo på en permanent kontrakt samt Tobias Bech, tyske Michael Akoto og norske Magnus Knudsen.

Du kan se de tre scoringer, som Janni Serra står noteret for i Bundesligaen herunder:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P