Medier: SIF forstærker offensiven – her er prisen
Silkeborg IF har angiveligt besluttet sig for at forstærke offensiven med 24-årige Callum McCowatt.

Silkeborg IF er efter alt at dømme i færd med at forstærke sig i offensiven.
Således berettede lokalavisen Midtjyllands Avis tidligere tirsdag, at SIF skulle være tæt på at købe Callum McCowatt i FC Helsingør.
Her forlyder det sig videre, at den 24-årige offensivspiller kan se frem til at blive udstyret med en lang aftale i Søhøjlandet.
Sidenhen har Ekstra Bladet nu meldt sig på banen.
Også her skulle der være hold i beretningerne om Callum McCowatts nært forestående skifte til SIF.
Ekstra Bladet erfarer i samme ombæring, at Silkeborg skal af med to millioner kroner for at hente den newzealandske offensivspiller til klubben.

Callum McCowatts kontrakt med FC Helsingør står til at løbe ud om et år.
Han skiftede fra Wellington Phoenix til FC Helsingør i begyndelsen af efteråret i 2020.
Callum McCowatt står noteret for 13 A-landskampe med to mål til følge for New Zealand. I FC Helsingør er det blevet til 19 mål og 14 assists i 86 kampe.














