Officielt: FCM henter profil på permanent aftale
Kristoffer Olsson bliver i FC Midtjylland, efter at være blevet købt fri af sin kontrakt i Anderlecht.
Kristoffer Olsson bliver i FC Midtjylland.
Således oplyser midtjyderne mandag, at man har købt den 28-årige svensker fri af sin kontrakt i belgiske Anderlecht.
Det oplyser FCM på klubbens egen hjemmeside.
Kristoffer Olsson blev forrige sommer lejet ud til FC Midtjylland på en aftale gældende for hele sæsonen.
Lejeaftalen er nu blevet erstattet af en ny aftale af tre og et halvt års varighed.
– Det seneste år har Kristoffer været en profil på vores hold, og som sidste sæson skred frem, voksede han ind i rollen som leder på midtbanen, samtidig med at han lagde både assists og mål på sit spil, siger sportschef Svend Graversen og fortsætter:
– Vi er henrykte over, at en svensk A-landsholdsspiller i sin bedste fodboldalder ser FCM som det rette sted i sin karriere, og han bliver vigtig i bestræbelserne på vores jagt efter succes i både Superligaen og Europa.
Medie: FCM køber Olsson markant billigere end købsoptionKristoffer Olsson har foruden at være fast mand i FCM også været fast inventar på den svenske A-landshold, hvor han i alt står noteret for 44 landskampe.
Han har tidligere i karrieren tørnet ud for FCM, inden turen gik til svensk, russisk og belgisk fodbold.
Han har i alt noteret sig for 104 kampe med otte mål og 15 assists til følge i FCM.
Kristoffer Olssons kontrakt med Anderlecht løb frem til sommeren 2025 forud for det permanente skifte til FC Midtjylland.
I videoen nedenfor kan du se FC Midtjyllands 10 bedste mål fra Superligaen 2022/23