Premier League

Nu sker der noget – Newcastle forbereder bud på Lindstrøm

Jesper Lindstrøm har længe været rygtet til storklubber på tværs af det europæiske kontinent. Og nu sker der noget, skriver tyske Bild.

Jesper Lindstrøm er på vej til Newcastle i Premier League skriver tysk medie
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jesper Lindstrøm spiller efter al sandsynlighed ikke i Bundesligaen om et par uger.

Den 23-årige danske landsholdsspiller har længe været rygtet til flere klubber herunder også Arsenal og Liverpool, men nu bliver det måske Newcastle, der sikrer sig danskeren underskrift.

Ifølge tyske Bild forbereder nordenglændernes manager, Eddie Howe, et bud på danskeren, der i dag har kontrakt med Eintracht Frankfurt frem til sommeren 2026.

Den tyske avis skriver, at Newcastle vist en ‘konkret interesse‘ i at sikre sig Lindstrom, men at de dog konkurrerer med italienske AC Milan.

Bundesliga-kollegerne fra RB Leipzig har tidligere fået afvist et tilbud på 25 millioner euro, hvorfor avisen mener at vide, at Lindstrøm skal koste i omegnen af 40 millioner euro svarende til 300 millioner danske kroner.

Jesper Lindstrøm spillede 27 kampe i Bundesligaen i den forgangne sæson, hvor det blev til syv scoringer og to assists.

Jesper Lindstrøm var også udtaget til det danske landshold i juni i EM-kvalifikationskampene mod Nordirland og Slovenien, hvor det blev til 11 minutter hjemme i Parken mod Nordirland.

Jesper Lindstrøm er på vej til Newcastle i Premier League skriver tysk medie
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P