Medie: FCM vil udleje fire spillere til samme klub
FC Midtjylland har efter sigende planer om at sende intet mindre end fire spillere til Portugal denne sommer.
Hele fire FCM-spillere har kurs mod sydligere himmelstrøg denne sommer.
I hvert fald skriver Ekstra Bladet, at de fire FCM’ere alle er på vippen til at blive udlejet til partnerklubben Mafra i Portugal.
De fire spillere er Pontus Texel, Mads Lauritsen, Andreas Nibe og Elias Olafsson.
FC Midtjylland har for ganske nyligt nydt stor succes efter at have benyttet sig af samme manøvre.
Her lejede man Ousmane Diomande ud til den portugisiske partnerklub, hvor han imponerede i en sådan grad, at storklubben Sporting hentede ham for 93 millioner kroner, uden at han nåede at få debut for FCM’s førstehold.
Medie: FCM vil hente islandsk stopperMens Elias Olafsson står noteret for 33 kampe i FCM-målet og Pontus Texel står noteret for to kampe i FCM-trøjen, så har både Andreas Nibe og Mads Lauritsen fortsat deres førsteholdsdebut til gode.