3F Superligaen

Viborg FF udlejer angriber

Viborg FF's Paulinho spiller den kommende sæson i portugisisk fodbold.

Viborg FF udlejer angriberen Paulinho.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Viborg FF udlejer Paulinho til den portugisiske klub Portimonense SC for den kommende sæson.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside onsdag.

Lejeopholdet skyldes i høj grad konkurrencesituationen i Viborg-angrebet, hvor det ikke er blevet til den ønskede mængde spilletid for den 23-årige portugiser.

– Paulinho kom til klubben sent i vinduet i januar, og konkurrencen i truppen har gjort, at han ikke har fået så meget spilletid som ønsket. Der er nu opstået en mulighed for ham hjemme i Portugal, som vi sammen har vurderet, er den bedste løsning for ham lige nu.

– Selvom foråret ikke har været som han og vi håbede på, så har han hele tiden ageret meget professionelt og været en god person at have i omklædningsrummet. Vi ønsker held og lykke i den kommende sæson, og ser frem til at følge ham i Portimonense, siger sportschef i Viborg FF, Mads Agesen.

Portimonense endte som nummer 15 ud af 18 i Primeira Liga i den forgangne sæson, og er dermed fortsat at finde i den bedste portugisiske række efter sommerpausen.

Paulinho nåede at spille 13 kampe i forårssæsonen for Viborg FF, hvor det blev til en enkelt scoring.

Hans kontrakt med Viborg FF strækker sig frem til sommeren 2026, og det oplyses ikke, hvorvidt Portimonense har sikret sig en købsoption i aftalen.

I videoen nedenfor kan du se en af Viborg FF’s andre offensivspillere brillere

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P