3F Superligaen

Officielt: FCM snupper gratis keeper hos Superliga-konkurrent

Oscar Hedvall er ny målmand i FC Midtjylland, efter han har tilbragt hele sin karriere i Silkeborg IF.

FCM logo

Oscar Hedvall er ny mand i FC Midtjylland.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside tirsdag aften.

Den 24-årige keeper kommer til FCM på en fri transfer, efter hans kontrakt med Silkeborg IF netop er løbet ud.

Oscar Hedvall nåede 41 kampe på Silkeborg IF’s førstehold, hvor han i sin tid kom op gennem ungdomssystemet.

I FC Midtjylland er han blevet udstyret med en aftale af tre års varighed.

– I Midtjylland ønsker vi hele tiden at skærpe konkurrencesituationen, og derfor er vi rigtig glade for at få Oscar ind i vores stærke målmandssetup. Nu skal han være med til at øge og tage konkurrencen op med de øvrige målmænd i truppen, siger FCM-sportschef Svend Graversen og fortsætter:

– Oscar er en dygtig målmand, som har begået sig i både Superligaen og 1. division, og vi er tilfredse med at have hentet ham til klubben.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Oscar Hedvall har med undtagelse af et lejeophold på seks måneder i FC Fredericia ikke været andre steder end Silkeborg IF i sin karriere hidtil – det bliver der lavet om på nu.

– Det er altid underligt at skulle forlade et sted, man har været så længe, men som fodboldspiller er det vigtigt for mig at udfordre og udvikle mig selv. FC Midtjylland er en af de største klubber i Danmark, og deres meritter taler for sig selv, siger Oscar Hedvall og fortsætter:

– Jeg har mærket interesse fra Midtjylland i noget tid, og har haft nogle gode snakke med flere folk i klubben. Den måde, der bliver arbejdet på, tiltaler mig utroligt meget.

– Selvfølgelig er det min ambition at spille, men jeg er realistisk og ved, at det først handler om at bevise sig på træningsbanen og de potentielle kampe, jeg får. Nu skal jeg lære af alle de dygtige folk i klubben og på den måde bidrage til holdets udvikling. Jeg vil være klar til at træde til, hvis der bliver brug for mig, og jeg kommer til at arbejde stenhårdt for tingene.

Conference League-lodtrækning: FCM slipper billigt – skrækmodstander til AGF

Oscar Hedvall har onsdag sin første træning med resten af FCM-truppen.

Den 24-årige målmand står noteret for nul førsteholdskampe for Silkeborg IF i den forgangne sæson.

I videoen nedenfor kan du se FC Midtjyllands bedste mål fra Superligaen 2022/23

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P