LaLiga

Officielt: Real Madrids alderspræsident forlænger

Luka Modric tager endnu en tørn i Real Madrid.

Luka Modric har forlænget sin aftale med Real Madrid.
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Luka Modric er ikke færdig med fodbold på topniveau endnu.

Således bekræfter Real Madrid mandag på klubbens egen hjemmeside, at man har forlænget kontrakten med den 37-årige midtbanekreatør.

Den forrige kontrakt stod til at have udløb med udgangen af denne måned, men det bliver altså ikke tilfældet.

Den rutinerede kroat har nemlig skrevet under på en kontraktforlængelse frem til sommeren 2024.

Luka Modric, der til september fylder 38 år, kom til Real Madrid efter fire år i Tottenham tilbage i 2012.

Ved kontraktudløb næste sommer har han dermed tilbragt hele 12 år i klubben.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Luka Modric har som spilfordeler på den centrale midtbane noteret sig for hele 488 kampe i Real Madrid-trøjen.

Her er det blevet til 23 titler i alt:

Fem Champions League-titler, fem VM for klubhold, fire europæiske Super Cups, tre LaLiga-titler, to Cop del Rey og fire spanske Super Cups.

Derudover er Luka Modric også den af de nuværende Real Madrid-spillere, som har vundet mest på det personlige plan.

Her er det blevet til Ballon d’Or i 2018, FIFA’s Årets Spiller i 2017/18, FIFA’s Bedste Spiller i 2018 og i denne sæson kunne han notere sig for en plads på FIFA/FIFPRO World XI for sjette gang i karrieren.

Officielt: Real Madrid forlænger med midtbane-legende

Sin fremskredne alder til trods, kunne Luka Modric i den forgangne sæson notere sig for 52 kampe på klubplan.

Luka Modric kan i den kommende sæson se frem til at blive holdkammerater med Jude Bellingham, som Real Madrid hentede tidligere på måneden. Se den unge englænder dominere i Bundesligaen nedenfor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P