Dansk Fodbold

Yussuf Poulsen ude af position på landsholdet: Jeg har aldrig nogensinde været højrekant

Yussuf Poulsen har spillet 'ude af position' på landsholdet i lang tid - han har nemlig aldrig været højrekant.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han har faktisk aldrig været højrekant.

Yussuf Poulsen har i efterhånden mange år løbet op og ned langs den højre side af banen på det danske landshold.

Men at man har gjort noget i lang tid, er ikke ensbetydende med, at det er det mest optimale – i dette tilfælde er det i hvert fald ikke det rigtige for hovedpersonen selv.

Da Yussuf Poulsen blev skiftet ind mod Slovenien mandag aften, var det da heller ikke på kanten.

Det var i stedet på toppen, og det passer ham faktisk langt bedre. Det fortalte han til TV 2 efter kampen.

– Jeg er mere en boksspiller, end jeg var tidligere, det tror jeg også, man kan se. Jeg har på landsholdet rigtig lang tid spillet ude af position på højrekanten, jeg har aldrig nogensinde været højrekant, jeg har altid været spids.

– Jeg synes også, at man ser i dag (mandag, red.), at jeg får lavet mine bevægelser inde i boksen, får taget mine dueller på midten af banen og er med til at hjælpe de andre defensive spillere, og så skal jeg kun komme et sekund før på det indlæg for at score, siger RB Leipzig-danskeren.

Højlund og Danmark hiver et enkelt point med fra Slovenien

Efter at være kommet bagud med 1-0 mandag aften, endte Yussuf Poulsen og co. med at komme på 1-1, og hentede dermed et enkelt point ude mod Slovenien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P