Medie: Klausul kan koste AGF millioner i Bisseck-salg
AGF får ikke lov at beholde alle pengene selv, hvis de sælger Yann Aurel Bisseck.
Det vil være lidt af en bedrift, hvis det lykkes AGF at holde på tyske Yann Aurel Bisseck denne sommer.
Den 22-årige tyske forsvarsspiller har været en af Superligaens største profiler i en sæson, hvor AGF i sidste ende stod med bronzemdaljerne.
Hverken Bisseck eller AGF’s sportschef Stig Inge Bjørnebye lagde tidligere på året skjul på, at Bisseck formentlig er færdig i Aarhus denne sommer.
AGF har dog næppe travlt, for da klubben sidste sommer købte Bisseck fri i FC Köln, fik den tyske forsvarsspiller indskrevet en frikøbsklausul i kontrakten.
Den klausul har AGF ikke haft lyst til at fortælle mere om, men Stig Inge Bjørnebye har bekræftet, at der bliver tale om et rekordsalg i AGF, hvis klubben skal sælger tyskeren.
AGF-boss lukker i om Bisseck-frikøbsklausulRygterne vil vide, at frikøbsklausulen lyder på mere end 40 millioner kroner, og det tyske Köln-medie Express mener at vide at klausulen lyder på syv millioner euro – eller cirka 52 millioner kroner.
Selvsamme medie beretter dog også, at AGF ikke indkasserer alle de dejlige millioner selv. FC Köln fik nemlig sidste sommer indskrevet en videresalgsklausul på 15 procent i Bissecks-kontrakt.
AGF-profil om Bisseck: Nok den bedste jeg har spillet med – men PSG-talent kommer tæt påDermed står bundesligaklubben altså til at snuppe 1,05 millioner euro – 7,8 millioner kroner – hvis AGF sælger Bisseck for de syv millioner euro.
Det efterlader stadig AGF med cirka 44,4 millioner kroner, og det vil altså næsten være det dobbelte af de 22,3 millioner kroner, som klubben angiveligt fik, da den solgte Albert Grønbæk til Bodø/Glimt i august sidste år.
Hør hvad Yann Aurel Bisseck selv havde at sige, da han efter sæsonens sidste kamp blev spurgt, om der var nogen i Aarhus, der kunne få ham til at blive: