Hårdknude i Messis Barça-retur? – Der skal findes en kreativ løsning
Det er angiveligt ikke let at få enderne til at mødes mellem FC Barcelona og Lionel Messi, og derfor skal der nu ses på kreative løsninger.
Skal Lionel Messi retur til FC Barcelona?
Dette er en af de spørgsmål, som i høj grad florerer i disse dage, efter det står klart, at Lionel Messi nu skal på klubjagt, da han er færdig som PSG-spiller.
Tidligere mandag kom det så frem, at Lionel Messis far, Jorge Messi, i dag mødte op ude foran FC Barcelona-præsident, Joan Laportas, hjem. Her skulle de to parter eftersigende se nærmere på, om en tilbagekomst til den catalanske storklub er en mulighed.
I samme forbindelse udtalte Jorge Messi ifølge journalist, Toni Juanmartí, at han håber, at FC Barcelona og Messi kan nå til enighed om en aftale:
– Messi ønsker at vende tilbage til Barca, og jeg vil elske at se ham komme tilbage. Det er en mulighed, lyder det ifølge Juanmartí fra Jorge Messi.
MEN… Den normalt troværdige transferjournalist, Fabrizio Romano, melder mandag eftermiddag om besværligheder i forhold til at få en reel aftale mellem parterne til at lande.
Her fortæller han, at FC Barcelona endnu ikke har været i stand til at præsentere Messi for et konkret bud.
– FC Barcelona har endnu ikke været i stand til at kunne præsentere et officielt bud på Messi under mødet (Mellem Jorge Messi og Joan Laporta, red.).
– Begge parter føler, at tiden er ved at løbe ud… men Laporta og Jorge Messi har besluttet at bruge nogle timer på at se nærmere på, om der er en ‘kreativ’ løsning, der kan få det til at lykkes.
Lionel Messi står i alt noteret for 778 kampe i FC Barcelona-trøjen. Her har den lille argentiner bidraget med 672 mål og 303 assists.
Efter PSG-exit – Messi takker én ‘smuk person’