Officielt: Bayern-legende indtræder i bestyrelsen
FC Bayern München-legenden Karl-Heinz Rummenigge er tilbage i klubbens-bestyrelse, hvor han blandt andet skal bidrage med sin store erfaring.
Karl-Heinz Rummenigge tager en tørn mere i Bayern München-bestyrelsen.
Tirsdag blev det officielt, at den 67-årige Bayern-legende indtræder i klubbens bestyrelse, som han fra 2002 til 2021 var formand for.
Tyskeren har en lang historie med klubben, som han repræsenterede som spiller fra 1974 til 1984. I den periode var han med til at vinde europæisk metal, ligesom det også blev til et tysk mesterskab og en sejr i DFB-pokalen.
Derudover har han også været vicepræsident i klubben fra 1991 frem til hans indtræden som bestyrelsesformand i 2002.
– Vi er glade for at have Karl-Heinz Rummennige som bestyrelsesmedlem. Han er en af de store personligheder i klubbens historie. Alle kender hans meritter.
– Hans erfaring, hans ekspertise og hans internationale netværk vil hjælpe os enormt, så FC Bayern fortsat kan være succesfuld i fremtiden, siger bestyrelsens nuværende formand, Herbert Heiner.
Selv ser Rummenigge frem til at genoptage arbejdet i klubben, som han har repræsenteret i mere end 30 år:
– Jeg vil gerne takke bestyrelsen for deres tillid, og jeg ser frem til at støtte FC Bayern i denne del i fremtiden. Jeg var meget heldig og beæret over at fejre mange succeser med denne klub, så jeg er glad for at overholde bestyrelsens anmodning, siger Karl-Heinz Rummenigge.
Officielt: FC Bayern München fyrer klub-bosser midt i mesterskabsfejringenUnder Karl Heinz-Rummenigges ledelse vandt klubben fra 2002 til 2021 intet mindre end 14 mesterskab, 10 pokaltitler og to Champions League-trofæer.