3F Superligaen

Hvem har vundet flest mesterskaber i Superligaen?

Superligaen har eksisteret siden 1991, men hvem har vundet flest mesterskaber i Superligaen, og hvem har flest Danmarksmesterskaber i fodbold i alt? Få overblikket her.

Hvem har vundet flest mesterskaber i Superligaen, og hvem har flest Danmarksmesterskaber i fodbold?
Foto: Ritzau Scanpix

Hvem har vundet flest mesterskaber i Superligaen?

Svaret på det spørgsmål er helt kort; F.C. København.

Hovedstadsklubben fra F.C. København har i den periode, hvor turneringen har haft det navn og den struktur, snuppet langt flest mesterskaber i Superligaen.

Hvem har vundet flest mesterskaber i Superligaen?

Første sæson i Superligaen blev spillet i 1991, og de første vindere af Superligaen blev Brøndby IF. Det var i Brøndbys velmagtsdage i 90’erne, hvor vestegnsklubben tog i alt fire mesterskaber frem mod årtusindeskiftet.

Siden kom F.C. København godt efter det, og fra 2000 til 2010 vandt FCK syv danske mesterskaber, og i de senere år har FC Midtjylland også villet kæmpe med om mesterskabet.

Fordelingen af flest mesterskaber i Superligaen ser sådan her ud:

  • F.C. København, 15 mesterskaber
  • Brøndby IF, 7 mesterskaber
  • AaB, 4 mesterskaber
  • FC Midtjylland, 4 mesterskaber
  • Silkeborg IF, 1 mesterskab
  • FC Nordsjælland, 1 mesterskab
  • Lyngby BK, 1 mesterskab
  • Herfølge BK (HB Køge), 1 mesterskab

Kilde: superstats.dk

Flere gange i tidens løb har der været overraskelser i Superligaen.

Blandt andet snuppede Herfølge Boldklub i 2000 mesterskabet med John Faxe Jensen som cheftræner.

LISTE: De yngste debutanter i Superligaens historie

Hvem har vundet flest Danmarksmesterskaber i fodbold?

Længe før Superligaen blev etableret, blev der dystet om at være landets bedste fodboldhold, og når vi kigger på den store liste over flest Danmarksmesterskaber i fodbold, begynder andre hold også at blande sig i toppen af listen.

Og hvis man ser på sammenlægninger af klubber i det totale regnskab, har overbygningen mellem KB og B1903, som endte med F.C. København, der blev stiftet i 1992, vundet samlet set 36 Danmarksmesterskabet i historien.

Her er listen over alle klubbers Danmarksmesterskaber:

  • FC København, 15 mesterskaber
    (1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013, 2016, 2017, 2019, 2022, 2023)
  • KB, 15 mesterskaber
    (1913, 1914, 1917, 1918, 1922, 1925, 1932, 1940, 1948, 1949, 1950, 1953, 1968, 1974, 1980)
  • Brøndby IF, 11 mesterskaber
    (1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1998, 2002, 2005, 2021)
  • AB, 9 mesterskaber
    (1919, 1921, 1937, 1943, 1945, 1947, 1951, 1952, 1967)
  • B.93, 9 mesterskaber
    (1916, 1927, 1929, 1930, 1934, 1935, 1939, 1942, 1946)
  • B 1903, 7 mesterskaber
    (1920, 1924, 1926, 1938, 1969, 1970, 1976)
  • BK Frem, 6 mesterskaber
    (1923, 1931, 1933, 1936, 1941, 1944)
  • AGF, 5 mesterskaber
    (1955, 1956, 1957, 1960, 1986)
  • Esbjerg fB, 5 mesterskaber
    (1961, 1962, 1963, 1965, 1979)
  • Vejle BK, 5 mesterskaber
    (1958, 1971, 1972, 1978, 1984)
  • AaB, 4 mesterskaber
    (1995, 1999, 2008, 2014)
  • FC Midtjylland, 4 mesterskaber
    (2015, 2018, 2024)
  • OB, 3 mesterskaber
    (1977, 1982, 1989)
  • Hvidovre IF, 3 mesterskaber
    (1966, 1973, 1981)
  • Lyngby BK, 2 mesterskaber
    (1983, 1992)
  • Køge BK, 2 mesterskaber
    (1954, 1975)
  • B 1909, 2 mesterskaber
    (1959, 1964)
  • Silkeborg IF, 1 mesterskab
    (1994)
  • FC Nordsjælland, 1 mesterskab
    (2012)
  • Herfølge BK, 1 mesterskab
    (2000)

Første gang, der blev spillet om Danmarksmesterskabet i fodbold, var i sæsonen 1912/1913.

Det mesterskab vandt KB, og siden har turneringen haft forskellige strukturer og slutspil. Men hovedstadssammenslutningen F.C. København har altså samlet set vundet flest Danmarksmesterskaber i fodbold.

Du kan se den historiske liste over alle Danmarksmesterskaber i fodbold hos DBU

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P