Dansk Fodbold

AaB-cheftræner vil ikke belures inden pokalfinalen: Parken har nysgerrige øjne

AaB's cheftræner, Oscar Hiljemark, vil ikke risikere at blive spioneret mod, når han træner holdet i Parken onsdag - derfor er det taktiske på plads inden AaB drager til hovedstaden.

Oscar Hiljemark vil ikke spioneres mod i Parken forud for pokalfinalen mod F.C. København.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Torsdag går det løs i Parken.

Her brager AaB og F.C. København sammen i årets pokalfinale.

Selvom de to klubber kæmper indædt for hvert deres mål i Superligaen – AaB for overlevelse og FCK for guld – så er pokalfinalen trods alt dansk fodbolds største enkeltstående kamp hvert eneste år.

Derfor tager man naturligvis heller ikke let på finalen i AaB, hvor man tirsdag havde en lukket træning i Aalborg.

Onsdag drager AaB så til København, hvor nordjyderne sidst på eftermiddagen har en træning i Parken.

Men selvom træningen i Parken også er lukket, så kommer der ikke til at være det mindste fokus på det taktiske forud for finalen.

Det har man nemlig styr på hjemmefra, så man ikke risikerer at afsløre noget på forhånd.

Det fortæller AaB-cheftræner Oscar Hiljemark til Nordjyske.

– Vi har det taktiske på plads, når vi kommer til København. Vi ved jo godt, at der findes en masse rum og vinduer rundt omkring i Parken, hvor der kan gemme sig nysgerrige øjne, så træningen i Parken handler mest om lige at få mærket banen og løsnet nogle muskler, siger AaB-cheftræneren.

To mænd fængsles i sag om ‘ulovlig tvang’ mod AaB-fan

Pokalfinalen mellem AaB og FCK fløjtes i gang torsdag klokken 17.00 og kan ses på DR1 og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P