International Fodbold

Ødegaard lykkelig for Solbakken-forlængelse: Vi har stor tro på projektet

På det norske landshold er der stor tilfredshed med, at fodboldforbundet har forlænget aftalen med landstræner Ståle Solbakken.

Den norske landsholdsanfører, Martin Ødegaard, er lykkelig for, at Ståle Solbakken har forlænget som landstræner.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Ståle Solbakken har stået i spidsen for Norge 24 gange.

Alle 24 gange er Martin Ødegaard startet på banen.

Som en af sine allerførste beslutninger som landstræner, gjorde Ståle Solbakken Arsenal-profilen til ny anfører på det norske landshold, og generelt lader det til, at der er et rigtig godt forhold imellem træner og anfører.

Mandag forlængede Ståle Solbakken sin kontrakt som landstræner, og det er Arsenal-profilen godt tilfreds med.

– Det er en vældig glædelig nyhed. Spillerne har stor tro på projektet, på Ståle og på støtteapparatet. Han er en tydelig leder, som tager os i den rigtige retning, lyder det fra Martin Ødegaard.

Den 24-årige anfører spillede fuld tid i EM-kvalifikationskampene i marts mod Spanien og Georgien, som skuffende endte med bare et enkelt point.

Dermed er der pres på Norge forud for kvalifikationens sidste otte kampe, men alligevel har Ødegaard set fremskridt under Ståle Solbakken.

Solbakken forlænger som norsk landstræner

– Jeg føler, vi tager nye skridt fremad, og jeg ser allerede frem til de kampe, der kommer, og vejen videre i samme stil, lyder det fra Ødegaard.

Martin Ødegaard har i alt spillet 49 landskampe for Norge. Han debuterede under Per-Mathias Høgmo helt tilbage i august 2014. Dengang var han bare 15 år, otte måneder og 10 dage gammel.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P