Champions League

Ståle Solbakken om Haalands udvikling: Her er han blevet bedre

Erling Haaland har snart haft en hel sæson i Manchester City, og den norske landstræner, Ståle Solbakken, sætter nu ord på den 22-årige angribers udvikling under ledelse af Pep Guardiola.

Ståle Solbakken om Erling Haalands udvikling.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Med sine blot 22 år, et skifte til Premier League og Pep Guardiola som manager, har Erling Haaland naturligvis udviklet sig som fodboldspiller.

Alt andet ville næsten også være mærkeligt.

Også den norske landstræner, Ståle Solbakken, har selvsagt fulgt nøje med i Erling Haalands udvikling, siden han i sommer skiftede til Manchester City fra Dortmund.

– Defensivt kan han meget mere. Han er blevet bedre i det første pres, og han er mere disciplineret. Det bliver han også nødt til i Manchester City, som nærmest spiller en 4-4-2-formation i defensiven.

– I det offensive har han fået endnu mere råstyrke. Det er endnu mere rettet mod mål, og han kan afslutte på flere forskellige måder end for 18 måneder siden, siger den tidligere FCK-træner til TV2 Norge.

Alf-Inge Håland eskorteret ud af Bernabeu – kastede mad efter fans

Trods forbedringerne, formåede Erling Haaland ikke at komme på måltavlen tirsdag aften, da Manchester City gæstede Real Madrid i den første af to Champions League-semifinaler.

Kampen endte 1-1, og returopgøret spilles på Etihad Stadium i England onsdag om en uge.

Du kan se højdepunkter fra tirsdagens brag i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P