LaLiga

Medie: Selvom Bellingham-handel står for døren – nu lurer Real igen på Mbappé

Real Madrid pønser angiveligt på at punge stort ud til sommer, hvor både Jude Bellingham og Kylian Mbappé skulle være på radaren.

Foto: Ritzau/Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Meget tyder på, at Real Madrid skal have den store pung frem i sommerens transfervindue.

Meget tyder nemlig på, at Los Blancos allerede er tæt på en aftale med Borussia Dortmund for Jude Bellingham, som angiveligt kommer til at koste Real i omegnen af 900 millioner kroner.

Men ifølge The Telegraph stopper pengeregnen ikke her. For selvom det tidligere er blevet berettet, at Real Madrid havde lagt interessen i Kylian Mbappé på hylden, så tyder meget på, at de har fundet den frem igen.

Det engelske medie mener at vide, at Real Madrid øjner muligheden for alligevel at snuppe den franske superstjerne til sommer grundet den usikkerhed hans nuværende klub, Paris Saint-Germain, befinder sig i.

Målet med de to kæmpetransfers skulle angiveligt være at skabe en ny generation af Galacticos, som kan dominere europæisk fodbold i de næste mange år.

PSG er dog angiveligt villige til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at holde den 24-årige verdensstjerne i Paris.

Følg Campo på Facebook

Kylian Mbappé har for nyligt skrevet under på en ny kontrakt med den franske storklub, som nu løber indtil 2025, men har, som mange nok ved, længe flirtet meget med drømmen om et skifte til sin drømmeklub, Real Madrid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P