Veteranen Dante forlænger i Nice: Jeg vil give alt Foto: ogcnice.com
Europæisk Fodbold

Veteranen Dante forlænger i Nice: Jeg vil give alt

OGC Nices kaptajn, Dante, forlænger aftalen med den franske klub for endnu et år. Den nye aftale gør den 39-årige brasilianer stolt, fortæller han.

Dante har forlænget aftalen med Nice.
Foto: ogcnice.com

39 år er ingen alder.

I hvert fald ikke, hvis man spørger i franske Nice, hvor man netop har forlænget med klubbens anfører, Dante.

Den brasilianske veterans nye aftale løber indtil sommeren 2024, og forlænges dermed for et år, oplyser klubben på sin hjemmeside.

- At forlænge igen gør mig meget stolt. Jeg føler også stor taknemmelighed. Det er også takket være mine holdkammerater, som udfordrer mig hver dag. Det gør mig glad og skubber mig konstant til at tænke på, hvordan jeg kan hjælpe dem med at udvikles, siger Dante og fortsætter:

- Jeg drømmer om, at vi får en succesfuld sæson 2023-24, der står mål med, hvad klubben og dens tilhængere fortjener. Jeg takker alle, og jeg vil give alt for at nå vores mål.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Den brasilianske midterstopper har haft en glorværdig karriere i topfodbold, hvor de fleste nok husker hans periode i Bayern München fra 2012 til 2015. Her huserede Dante også på det brasilianske landshold, hvor det er blevet til 13 landskampe.

Efter at have spillet i klubber som Lille, Mönchengladbach, som nævnt Bayern München og Wolfsburg skiftede han i 2016 til Nice, hvor han i dag er holdkammerat med den danske førstemålmand Kasper Schmeichel.

Schmeichel om Daniel Iversen: Jeg er rigtig stolt af ham

Indtil videre er det blevet til 241 kampe for Nice siden ankomsten. Næste opgave for Dante, Schmeichel og Nice er på lørdag, hvor klubben får besøg af Rennes. Der er kick off på Allianz Riviera klokken 17.00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer