3F Superligaen

Medie: AGF er interesseret – superligaprofil vil til udlandet

OB-anfører Jeppe Tverskov har kontraktudløb i OB denne sommer, og han overvejer ifølge B.T. et tilbud fra Belgien.

OB-anfører Jeppe Tverskov jagtes ifølge B.T. af en unavngiven belgisk klub, mens også AGF skulle være interesseret i den transferfri forsvarsspiller.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det skorter ikke på muligheder for Jeppe Tverskov.

Den 30-årige OB-anfører har siden januar kunnet forhandle frit med andre klubber end OB, og selvom fynboerne også stadig er en mulighed, så er der angiveligt også andre tilbud på bordet.

Det skriver B.T. onsdag.

Det danske medie skriver, at superligakonkurrenterne fra AGF har meldt sin interesse i den blonde forsvarsspiller, men AGF har, ligesom øvrige interesserede danske klubber, fået besked på, at Tverskov i første omgang ser mod udlandet.

Det er da også en reel mulighed for den 30-årige københavner, der for tiden tygger på et tilbud fra en unavngiven belgisk klub.

OB-anfører med kontraktudløb: Jeg synes det er fint

Jeppe Tverskov startede fodboldkarrieren i F.C. Københavns moderklub B1903, men som 18-årig skiftede han til Lyngby.

Efter tre sæsoner på både ungdoms- og førstehold i Lyngby gik turen i 2014 videre til Randers FC. Her spillede Tverskov i to sæsoner, inden han i sommeren 2016 skrev kontrakt med OB.

Hverken OB eller Jeppe Tverskov har kommenteret på rygterne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P