Premier League

Efter bekymrende billede: Nu sætter ten Hag ord på United-stjernes situation

Manchester Uniteds Bruno Fernandes er et af de helt store spørgsmålstegn i klubben - også ifølge manager Erik ten Hag.

Er Bruno Fernandes skadet?
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Bruno Fernandes måtte søndag forlade banen i den forlængede spilletid, da Manchester United spillede sig i FA Cup-finalen efter en sejr i straffesparkskonkurrence over Brighton.

Efterfølgende delte portugiserens kone et billede på Instagram, hvor Bruno Fernandes kunne ses med en beskyttende skinne, mens benet med hjælp fra tre sofapuder er hævet. Krykker kunne også ses på billedet.

Ikke ligefrem et lovende syn for Manchester Uniteds fans.

Torsdag brager Manchester United sammen med Tottenham, og et af de helt store spørgsmål forud for kampen har naturligvis derfor været, om Bruno Fernandes når at blive klar.

På onsdagens pressemøde gav Manchester United-manager Erik ten Hag udtryk for, at det ikke kun er folk udenfor klubben, som stiller spørgsmål ved, hvorvidt den kreative portugiser kan spille torsdag.

– Nogle spillere er ikke til rådighed. Martinez og Varane.

– I forhold til Bruno Fernandes bliver vi nødt til at vente og se. Vi ved det ikke endnu, han er et spørgsmålstegn.

– Hvad angår resten, så tror jeg at vi er ok, lød det fra Erik ten Hag på pressemødet ifølge klubbens egen hjemmeside.

Kig væk United fans: Bruno Fernandes’ kone deler bekymrende billede

Kampen mellem Manchester United og Tottenham fløjtes i gang torsdag klokken 21.15 på Tottenham Hotspur Stadium.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P