Premier League

Tottenham opretter supporterråd

Det knaser en smule internt i maskineriet i Tottenham i disse dage, men nu bliver der fra klubbens side lanceret et lille lyspunkt set fra et fan-perspektiv.

Tottenham har tirsdag præsenteret lanceringen af et såkaldt Fan Advisory Board, der skal give klubbens fans medbestemmelse.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Mandag fyrede de den midlertidige træner.

Tirsdag annoncerede spillerne, at de ville tilbagebetale billetter for de fans, der søndag havde overværet 6-1-afklapsningen i Newcastle.

Det stopper dog ikke der for den travle London-klub Tottenham, der netop har offentliggjort, at de nu lancerer et supporterråd eller et såkaldt Fan Advicory Board.

Dermed vil klubben give fansene mere medbestemmelse i klubbens gøren og laden, og samtidig skal det nye tiltag sikre, at fansene bliver både informeret og konsulteret, når klubben træffer vigtige beslutninger.

Supporterrådet kommer til at bestå af repræsentanter fra en række forskellige Tottenham-fangrupper, mens klubbens selv bliver repræsenteret i rådet med Donna-Maria Cullen, der er administrerende direktør, og Levi Harris, der er leder for klubbens fankoordination.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P