Skuffet Thomas Frank: Jeg tager et glas vin og går i seng
Brentford var et mulehår fra at snuppe tre point mod et formstærkt Aston Villa-mandskab, men sådan skulle det ikke gå. Nu sætter Thomas Frank ord på skuffelsen.
Brentford-mandskabet var blot fem minutter fra at kunne smide armene i vejret og juble over en velfortjent sejr, men de snublede på målstregen.
Aston Villa fik udlignet til 1-1 i kampens døende minutter, selvom Brentford ellers havde haft de største chancer i løbet af opgøret.
Generelt sad danskerholdet på store dele af kampen, og det var et noget rodet og tilfældigt mål, som Douglas Luiz til sidst fik kæmpet over stregen.
Det var derfor også en skuffet Thomas Frank, der efter kampen mødte pressen:
– Når du kun fører med ét mål, så kan det jo ske. Det er fodbold (…), der kan kun være én vinder, og det er frustrerende. Jeg håber, at det er okay at vise lidt følelser, fortæller den skuffede manager og fortsætter:
– Jeg skal have et glas vin, og så skal jeg i seng, afslutter han – dog med et glimt i øjet.
Mål og Highlights: Se Brentford smide tre point på gulvet hjemme imod Aston VillaBrentford skal i aktion igen på onsdag, hvor holdet skal en tur til Stamford Bridge for at udfordre Chelsea.