
Medie: Tottenham og Liverpool i duel om Bundesligaspiller
Tottenham og Liverpool rygtes at være i direkte duel om at få en underskrift fra Frankfurts unge midtstopper, Evan Ndicka.

Både Tottenham og Liverpool har problemer i forsvaret, og nu er der noget, der tyder på, at begge hold leder efter forstærkninger.
Sagen er bare den, at holdene angiveligt skulle være ude efter den samme forsvarsspiller – nemlig Evan Ndicka, der lige nu tørner ud for Frankfurt.
Football Insider beretter, at det kun er Tottenham og Liverpool, der er med i kapløbet om at skrive under med den 23-årige franskmand.
Yderligere skriver Insider, at det for det første forventes, at Ndicka forlader Frankfurt til sommer, hvor hans kontrakt udløber.
For det andet forventes det, at begge Premier League-klubber vil tage kontakt til spilleren i håb om at få forsvarsklippen føjet til truppen.
Ndicka er blevet en vigtig del af det nuværende Frankfurt-mandskab, og det er da heller ikke mange kampe, han starter på bænken.

Forsvarsspilleren har været at finde på grønsværen hele 38 gange for Frankfurt i denne sæson.