Arteta trods pointtab mod bundprop: Elsker mine spillere mere end nogensinde
Arsenal tabte igen point, da holdet spillede uafgjort imod Southampton.
Arsenal måtte nøjes med uafgjort for tredje Premier League-kamp i træk, da holdet mødte Southampton.
Efter en suveræn begyndelse på sæsonen har The Gunners været favoritter til at vinde Premier League-mesterskabet.
Sådan ser det dog ikke ud længere efter 3-3-kampen på Emirates, der efterlod succestræneren Mikel Arteta med en ambivalent følelse efterfølgende:
– Selvfølgelig er jeg utilfreds med resultatet. Igen gjorde vi det meget svært for os selv i begyndelsen. Fejl er en del af fodbold, men jeg elsker mine spillere mere end nogensinde efter måden vi reagerede på, siger Arteta til Sky Sports.
– Det er utroligt. Vi var på vej tilbage, men lukkede et sløset mål ind, og alligevel skulle vi have vundet. Vi skabte chancer nok, men det skete ikke, og vi er skuffede.
På trods af det skuffende resultat havde spanieren ros tilovers til sin unge trup, som efter hans mening er stærke i modgang:
– Dette unge hold reagerer på en utrolig måde, når oddsene er imod dem. Chancerne de har skabt, og holdånden de har er en fornøjelse at se. Beskeden er klar, jeg elsker dem.
Mål og Highlights : Se Arsenal lave vanvittigt comeback i dramatisk afslutningArsenal møder onsdag Manchester City, i hvad mange anser som en direkte duel om det engelske mesterskab. Kampen vises kl 21 på See og Viaplay.