Hvordan fungerer karantæne og karantænepoint i fodbold
Både gule og røde kort kan udløse karantæne og karantænepoint i dansk fodbold, men reglerne kan være en smule vanskelige at finde rundt i, for et gult kort er ikke bare et gult kort, og et rødt kort er heller ikke bare et rødt kort. Så hvordan fungerer karantæner og karantænepoint egentlig i den danske Superliga? Det kan du få svaret på her.
Hvordan fungerer karantæne og karantænepoint i fodbold?
Det spørgsmål er der formentlig flere amatører og professionelle fodboldspillere, der igennem tidens løb har spurgt sig selv om.
I denne artikel vil vi gennemgå reglerne for karantæner i Herre-DM, altså Superligaen, NordicBet Ligaen (1. Division), 2. Division og 3. Division samt Danmarksserien.
Hvis du er mere interesseret i, hvordan karantænereglerne er i dansk seriefodbold, så kan du læse mere om det her:
Hvordan udmåles karantæne og karantænepoint i fodbold?
Det kommer næppe som en overraskelse, at en spiller kan pådrage sig karantæne og karantænepoint i fodbold ved både at få direkte rødt kort og ved at få to gule kort og et deraf følgende rødt kort.
En spiller kan dog også samle så mange enkeltstående gule kort sammen i løbet af en sæson, at det til sidst udmønter sig i en karantæne. I sidste ende handler det om point – nærmere bestemt karantænepoint.
Når det kommer til karantænes længde, er det dog slet ikke ligegyldigt, hvilken slags forseelse man har gjort sig skyldig i. Det gælder, uanset om det er direkte rødt, to gule kort og rødt eller flere gule kort i løbet af sæsonen.
En forseelse, der udløser enten et gult eller et direkte rødt kort, vurderes altid som enten Mild, Middel eller Grov, og det er de vurderinger, der afgør, hvor mange karantænepoint en forseelse giver.
– En Mild forseelse giver tre (3) point.
– En Middel forseelse giver fire (4) point.
– En Grov forseelse giver seks (6) point.
Pointene gælder både for gule og røde kort, mens der ved røde kort desuden tildeles tillægspoint på følgende måde:
– Et rødt kort som følge af to gule kort giver 13 tillægspoint.
– Et direkte rødt kort giver 30 tillægspoint.
– Et gult kort og et efterfølgende direkte rødt kort giver både point for det gule kort samt 30 tillægspoint for det røde kort.
Når en spiller opnår i alt 19 karantænepoint udløses en enkelt karantænedag. En ny karantænedag udløses, når en spiller når 36 point, og således fortsætter det efter følgende tabel:
19, 36, 52, 68, 84, 100, 116, 132, 148.
Hvis en spiller opnår flere af ovennævnte pointtal efter en kamp, tildeles én karantænedag for hvert pointtal, der er opnået eller passeret.
Hvis en spiller på en sæson kommer over 148 point, behandles forseelsen individuelt af Fodboldens Disciplinærinstans.
Mild, middel eller grov forseelse
De pointgivende forseelser udløses altså point alt efter, hvor grove de vurderes at være.
Det er dog hverken dommeren eller fodboldens disciplinærinstans, der fra gang til gang vurderer, hvilken kategori en forseelse falder ind i. Strafbare forseelse er allerede fastsatte på skalaen mild, middel og grov.
Milde forseelser (3 point):
1. Indtræder eller genindtræder på spillepladsen uden dommerens tilladelse.
2. Forseelse ved udførelsen af straffespark.
3. Forlade banen uden tilladelse – bortset fra ved skade.
4. Efter dommerkontrol ikke at have udstyr i orden.
5. Ikke overholde afstandsreglen.
6. Sparke bolden væk eller på anden vis forhale tiden.
7. Gøre sig skyldig i forseelser, hvor andre end dommeren/ linjedommeren generes.
8. Anden teknisk forseelse, fx målmandsskift uden dommerens tilladelse.
Middel forseelser (4 point):
1. Film.
2. Forseelse med fysisk kontakt begået af taktiske årsager, eller som bremser et lovende angreb, fx med benspænd uden fare for modspiller.
3. Ved ord eller handling viser, at vedkommende anser en af dommerens kendelser for urigtig – hvor dommer/linjedommer generes.
4. Hands.
5. Berøve oplagt scoringsmulighed i straffesparksfeltet med forsøg på at spille bolden.
6. Anden forseelse uden fysisk kontakt, fx farligt spil.
7. Gentagne overtrædelser af spillets love.
8. Træde ind i review-området (VAR).
9. Overdrevent at signalere ønske om review (VAR) eller appellere med henvisning til storskærm.
Grove forseelser (6 point):
1. Sparke, slå, spytte, bide eller forsøg herpå (voldsom adfærd).
2. Forseelse med fysisk kontakt, begået hensynsløst eller med unødigt stor kraft.
3. Berøve oplagt scoringsmulighed.
4. Fornærmende, hånende eller upassende sprogbrug eller tegn.
5. Træde ind i videokontrolrummet (VAR).
Herudover oplyser DBU, at alle forseelser, der er rettet mod dommeren eller linjedommeren bliver behandlet individuelt.
Når en spiller modtager en karantæne, skal denne afholdes på den eller de umiddelbart efterfølgende spilledage og i den turnering, hvor karantænen er opnået. Altså kan en karantæne i Superligen IKKE afsones i DBU Pokalen og omvendt.
Hvis en spiller får en karantæne, der rækker ud over sæsonen, tages denne karantæne med ind i den kommende sæson. Der er dog en enkelt undtagelse til den regel, og det er, hvis en spiller har optjent en karantæne som følge af ét gult kort i turneringens sidste spillerunde. I det tilfælde bortfalder karantænen.
Karantæne og karantænepoint til trænere, ledere og officials
Det er ikke kun spillere, der kan få karantæne og karantænepoint i de bedste danske fodboldturneringer. Også trænere, ledere og andre officials fra et hold, kan få karantæne som følge af forskellige forseelser.
Når det kommer til et holds ikke-spillende personale gælder det dog, at det er holdets cheftræner, der straffes, hvis der begås en forseelse, hvor den ansvarlige ikke kan identificeres.
Selvom forseelser blandt trænere og ledere straffes på præcis samme måde, som det er gældende for spillere med henholdsvis milde, middel og grove forseelser, så er dækker de tre kategorier over en række helt anderledes forseelser.
Milde forseelser (3 point):
1. At træde ind på banen på en respektfuld og ikke konfronterende måde
2. At undlade at samarbejde med et medlem af dommerteamet, ved for eksempel at ignorere en opfordring eller instruks fra linjedommer eller 4. dommer
3. Ved ord eller handling at udtrykke mindre uenighed med en kendelse
4. Fra tid til anden at forlade det tekniske område uden at begå nogen yderligere overtrædelse.
Middel forseelser (4 point):
1. Ved tydeligt eller gentagne gange ikke at overholde afgrænsningen af holdets tekniske område
2. At forhale en igangsættelse, som skal foretages af ens eget hold
3. Forsætligt at bevæge sig ind i modspillernes tekniske område, uden at det sker med konfrontation til formål
4. At protestere ved ord eller handling, for eksempel ved at kaste med eller sparke til drikkedunke eller andre genstande, eller ved at gestikulere på en måde, som viser klar mangel på respekt for dommerteamet, for eksempel ved at klappe sarkastisk
5. At bevæge sig ind i dommernes review område
6. Overdrevent eller gentagne gange ved fagter at appellere for et gule eller rødt kort overdrevent at appellere for et review ved at vise VAR tegnet
7. At gestikulere eller handle på en provokerende eller ophidsende måde
8. Vedvarende uacceptabel opførsel, herunder gentagne gange at begå forseelser, der skal straffes med påtale
9. At udvise mangel på respekt for spillet
Grove forseelser (6 point):
1. At forhale en igangsættelse for modspillerne, ved for eksempel at holde fast i bolden, sparke bolden væk eller lægge forhindringer i vejen for en modspiller
2. Med vilje at forlade det tekniske område for at protestere mod eller gå i rette med et medlem at dommerteamet eller for at handle på en provokerende eller ophidsende måde
3. At bevæge sig ind i modspillernes tekniske område på en aggressiv eller konfrontationssøgende måde eller med vilje at kaste eller sparke en genstand ind på banen
4. At træde ind på banen for at konfrontere et medlem af dommerteamet (dette gælder også pausen og ved kampens afslutning) eller for at få indflydelse på spillet, en modspiller eller et medlem af dommerteamet
5. At træde ind i videokontrolrummet
6. At opføre sig fysisk eller aggressivt (herunder bide eller spytte) overfor en spiller, reserve eller official fra det modsatte hold, et medlem af dommerteamet, en tilskuer eller nogen anden person (for eksempel en bolddreng, sikkerheds- eller turneringsofficial)
7. At bruge fornærmende, hånende eller upassende sprog eller tegn
8. At anvende uautoriseret elektronisk udstyr eller kommunikationsudstyr og/eller opføre sig upassende som følge af anvendelse af elektronisk udstyr eller kommunikationsudstyr
9. At udvise voldsom adfærd
Når en træner udvises fra en kamp, skal personen straks forlade banen og må ikke have hverken direkte eller indirekte kontakt med spillerne resten af kampen.
