Premier League

Efter tumult og rødt kort til begge cheftrænere: To PL-klubber idømt gigantiske bøder

Tottenham og Brighton har fået sig en over nakken i form af to lige store bøder, efter der tidligere på måneden opstod tumult på sidelinjen i opgøret mellem de to klubber.

Både Tottenham og Brighton har fået en stor både.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

De kæmper begge to for at nå en af de helt sjove placeringer i Premier League-tabellen.

Lørdag den 8. april gik det da også vildt for sig, da Tottenham og Brighton ramlede sammen på grønsværen.

Her endte det med et rødt kort til begge cheftrænere, efter bænkene fra begge sider af midterlinjen kom op at toppes undervejs i opgøret.

Tumulten og de to røde kort blev hurtigt pakket væk overfor medierne efter kampen, men det har ikke været uden konsekvenser for de to klubber.

Således oplyser en talsperson fra det engelske fodboldforbund, FA, onsdag, at både Brighton og Tottenham er blevet idømt bøder på hele 100.000 pund hver for optøjerne. Det svarer til 846.000 kroner.

Det oplyses i samme ombæring, at begge klubber sidenhen har indrømmet, at man ikke lykkedes med at holde bænkene i ro, da tingene stak af i det 58. minut.

Det var særligt de to cheftræneres stabsmedlemmers opførsel, som første til udvisningen af både Cristian Stellini og Roberto De Zerbi.

Brighton forlænger med tysk profil – kun Kevin De Bruyne overgår ham i flot statistik

Tottenham endte med at vinde kampen over Brighton med 2-1.

Selvom den dårlige opførsel endte med at blive en dyr affære for begge klubber, så bøderne sammenlagt stadig mindre, end hvad Sadio Mané fik i bøde af Bayern München tirsdag aften. Det kan du læse mere om HER.

Du kan se en video af episoden øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P