Premier League

Uniteds stopper-kabale – lugter det af comeback til Phil Jones?

Manchester United spiller søndag den 23. april FA Cup-semifinale mod Brighton - og det ser tyndt ud i forhold til antallet af midtstoppere, der er til rådighed.

Phil Jones, Manchester United.

Skal Phil Jones have sæsonens første minutter?

Det er nok de færreste Manchester United-fans, der under normale omstændigheder overhovedet ville overveje at svare ja til ovenstående spørgsmål.

Om ikke andet, så er det ikke så utænkeligt et scenarie, som det ellers så ud til være indtil for ganske nyligt.

Så sent som fredag aften bekræftede Manchester United nemlig, at både Lisandro Martinez og Raphael Varane er ude med skader – argentineren er færdig for resten af sæsonen, mens franskmanden forventes ude i nogle uger.

Med de to midtstoppere ude på samme tid, er der i forvejen lagt op til nogle mindre ønskede konstellationer i Uniteds centrale forsvar – men det bliver værre endnu.

Søndag den 23. april spiller Manchester United nemlig FA Cup-semifinale mod Brighton, og her må man også se bort fra Harry Maguire, som har karantæne.

Læg dertil, at Luke Shaw, som flere gange i sæsonen er blevet flyttet fra venstre back og ind i det centrale forsvar, måtte lade sig udskifte med en skade i opgøret mod Brentford i begyndelsen af måneden, og siden ikke var med i truppen senest mod Everton – og i øvrigt er blevet meldt tvivlsom til Manchester Uniteds kamp mod Nottingham Forest senere søndag.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Der er altså minimum tre United-stoppere, som ikke kommer til at kunne spille kampen mod Brighton næste søndag – muligvis fire.

I det værst tænkelige scenarie, set med United-briller på, er Victor Lindelöf altså en sikker starter til FA Cup-semifinalen. Den 28-årige svensker har fået seks Premier League-kampe i år, hvoraf de fire har været som indskifter med maksimalt otte minutter på banen.

Og hvem skal så spille ved siden af Lindelöf? – Phil Jones. Måske.

Den 31-årige englænder har ikke fået så meget som ét eneste minut, siden Erik ten Hag tog over som manager for efterhånden snart et år siden.

Situationen taget i betragtning må Erik ten Hag dog været tvunget til at forholde sig til, om han vil sende Phil Jones i aktion.

Følg Campo på Facebook

Phil Jones seneste kamp for Uniteds førstehold var den 2. maj 2022, hvor han fik et kvarter på banen mod Brentford i Premier League.

Vil Erik ten Hag for alt i verden undgå at spille med Phil Jones, kan Scott McTominay muligvis være en nødløsning ved siden af Victor Lindelöf – ellers må han hive en ungdomsspiller op af hatten, eller i givet fald være virkelig kreativ.

Phil Jones har været i Manchester United siden 2011, og hans kontrakt har udløb til sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P