3F Superligaen

Brøndby-forsvarer om AGF: Vi skal gøre en stor indsats for at få de tre point

Brøndby IF's Sebastian Sebulonsen mener, det kommer til at kræve en stor indsats, hvis holdet skal hente alle tre point mod AGF søndag.

Sebastian Sebulonsen tror, det kommer til at kræve en stor indsats, hvis Brøbdby IF skal vinde over AGF søndag.
Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

AGF er stærke i denne sæson.

Omvendt har Brøndby IF haft svingende resultater og blot hentet ét point i de seneste fire kampe som indledning til de to klubbers opgør søndag.

Brøndbys Sebastian Sebulonsen har lagt mærke til aarhusianernes styrke og mener, der skal noget særligt til, hvis hans hold skal løbe med alle tre point på Brøndby Stadion.

– Det indtryk, jeg har af AGF, er, at det er et robust og fysisk hold med en masse power, som er dygtige til at forsvare sig.

– Jeg forventer, at Jesper Sørensen lægger en god plan, og så skal vi ud og prøve at fuldføre den. Vi skal gøre en stor indsats for at få de tre point, siger den 23-årige højreback til Brøndby TV og nævner desuden, at man i Brøndby har arbejdet en del med det høje pres forud for kampen.

Brøndby IF er på sjettepladsen i Mesterskabsspillet og er seks point efter Randers FC på femtepladsen. Bedre ser det ud for AGF i stillingen, hvor aarhusianerne er på en fjerdeplads blot et enkelt point efter Viborg FF på tredjepladsen.

Om det klassiske rivalopgør på Brøndby Stadion ender med uafgjort, hjemmesejr, eller om gæsterne fra AGF fortsætter formen og tager de tre point med hjem til Aarhus, må søndagens kamp vise.

Bang! – AGF-scoring kåret til rundens mål i Superligaen

Der er kick off på Brøndby Stadion klokken 18.00, og du kan se opgøret på 3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P