Hvor mange danske klubber kvalificerer sig til Europa? – Få svaret her
Der er mere end bare det danske mesterskab på højkant, når de øverste seks i Superligaen konkurrerer i Mesterskabsslutspillet. Her kæmpes også om de vigtige pladser i de europæiske turneringer; Champions League, Europa League og Conference League. Find ud af, hvordan dit hold sikrer sig en plads i en europæisk turnering her.
Sæson efter sæson kæmper de bedste danske klubber om koefficientpoint i de europæiske turneringer; Champions League, Europa League og Conference League.
Det samme gælder for en række andre europæiske fodboldklubber, der ligeledes kæmper for point til hjemlandet – point der i sidste ende er altafgørende for, hvor mange klubber fra det respektive land, der kan deltage i de europæiske turneringer i de kommende år.
Men hvordan ser det samlede koefficientregnskab egentlig ud for Danmark i den kommende og de næste par sæsoner? Hvor mange danske klubber kvalificerer sig til Europa? Det dykker vi ned i herunder.
For Danmark handler det typisk om at sikre sig en plads i top-15 på UEFA’s såkaldte koefficientrangliste over lande, der er afgørende for, hvordan de europæiske pladser skal fordeles de kommende sæsoner.
Det er nemlig den helt store skillelinje, der afgør, om man får fire eller fem hold med i de europæiske turneringer; Champions League, Europa League og Conference League.
Efter den seneste sæsons europæiske kampagne røg Danmark ud af det fine selskab på ranglisten og ned på en 18. plads. Og det har som sagt betydning for, hvor mange danske klubber der kan sikre sig deltagelse i de europæiske turneringer i sæsonen 2023/24.
Hvornår starter Superligaen 2023/24? – Få det fulde overblik herHvor mange danske klubber kvalificerer sig til Europa?
Således står det klart, at Danmark blot vil have fire hold med i de europæiske turneringer i den kommende sæson.
Tre af pladserne fordeles via den endelige Superliga-stilling. Her vil de danske mestre kvalificere sig til Champions League-kvalifikationen, mens sølvvinderne vil kvalificere sig til Conference League-kvalifikationen.
Den sidste af de tre tilgængelige europæiske pladser i Superligaen vil typisk blive fundet i den afgørende playoffkamp mellem bronzevinderne i Mesterskabsspillet og vinderne af Nedrykningsspillet. Her duelleres om en plads i Conference League-kvalifikationen.
Men sådan er det ikke i denne sæson. Det skyldes, at den sidste danske plads i Europa går til vinderen af Pokalturneringen, som ligeledes giver en plads i Conference League-kvalifikationen.
F.C. København sikrede sig torsdag den 18. maj Pokaltitlen efter sejr over AaB i Pokalfinalen. Derudover sikrede løverne sig også det danske mesterskab efter triumf i Superligaen. Således har FCK i princippet kvalificeret sig til europæisk fodbold to gange i denne sæson. Og det kan ikke lade sig gøre.
Dermed tager hovedstadsklubben pladsen i Champions League via Superliga-titlen, hvilket efterlader FCK’s europæiske plads fra Pokalturneringen uden ejer. Den ledige europæiske plads rykkes i stedet over i Superligaen, hvorfor der rykkes en smule rundt på positionerne i Superliga-tabellen.
Den overskydende europæiske plads går således til næste klub i rækken – altså fjerdepladsen i Superligaen, som i stedet for tredjepladsen nu skal duellere mod vinderne af Nedrykningsspillet i den endelige duel om en plads i Conference League-kvalifikationen.
Få det fulde overblik på, hvornår de enkelte danske klubber, der har sikret sig kvalifikation til de europæiske turneringer, træder ind i de respektive turneringer herunder
Hvornår indtræder de danske klubber i de respektive europæiske turneringer?
De danske mestre fra sæsonen 2022/23, F.C. København, vil træde ind i Champions League-kvalifikationens 2. runde i den kommende sæson. Der venter således hele seks opgør i Champions League-kvalifikationen, før de nyudnævnte danske mestre potentielt set er kvalificeret til Champions League-gruppespillet – to opgør i anden kvalifikationsrunde, to opgør i tredje kvalifikationsrunde og afslutningsvist to opgør i den endelige playoffrunde.
Da FCK endte som danske mestre, sendes FCK’s kvalifikation via sejren i Pokalen videre til andenpladsen i Superligaen, FC Nordsjælland. Og for FC Nordsjælland gælder det således, at man indtræder i den 3. runde af kvalifikationen til Conference League. Her venter altså i alt fire kampe – to i den tredje kvalifikationsrunde og to i playoffrunden – før et potentielt Conference League-gruppespil er sikret.
Endnu sværere ser det ud for de to resterende danske hold, der kvalificerer sig til Conference League-kvalifikationen via Superligaen. Her træder begge mandskaber ind i 2. runde i Conference League-kvalifikationen, hvorfor der venter hele seks kampe for hver af mandskaberne, før en plads i Conference League-gruppespillet potentielt set er sikret.
AGF sikrede sig bronzemedaljerne i sidste spillerunde og er dermed sikret en europæisk kampagne i den kommende sæson. Viborg FF måtte tage sig til takke med fjerdepladsen, som altså giver en altafgørende finale om den sidste europæiske plads i den kommende sæson mod vinderne af Nedrykningspillet, FC Midtjylland.
Kampen mellem Viborg FF og FC Midtjylland sparkes i gang fredag den 9. juni klokken 18:30. Kampen kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.
Få overblikket på, hvornår Superliga-sæsonen 2023/24 sparkes i gang her.
Kilde: Kassiesa.net
Hvor og hvornår spilles Champions League-finalen 2023? Alt du skal vide om dette års fodboldfestSe den endelige stilling i Superligaens Mesterskabsspil og Nedrykningsspil herunder
Mesterskabsspillet:
Nedrykningsspillet: