Premier League

Tilbagevendte Liverpool-stjerner kan gøre comeback i weekenden: Her er Klopps plan

Både Luis Diaz og Thiago Alcántara var torsdag tilbage i træning for Liverpool og står til Jürgen Klopps rådighed allerede i weekenden.

Thiago. Luis Diaz. Skade. Klopp Comeback
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Liverpool har været hårdt ramt af skader denne sæson.

Faktisk er Liverpool det hold, der samlet set har været hårdest ramt af skader i Premier League i indeværende sæson.

Men skadeslisten begynder at tynde ud for Jürgen Klopp, og så sent som i går blev både Luis Diaz og Thiago Alcántara afbilledet i træning for scouserne, og nu forklarer Klopp sin plan for de to skadesplagede stjerners retur til grønsværen.

Liverpool-fans skal således ikke vente længe på at se hverken columbianske Diaz eller spanske Thiago tilbage på Anfield – men den ene må vente lidt længere på sit comeback end den anden.

– Planen for Luis (Diaz red.) er, at han er klar mod Leeds. Han bliver nok ikke klar til på søndag, fortæller klubbens tyske manager ifølge The Athletics Liverpool-reporter, James Pearce.

Altså, må Diaz igen sidde over i weekenden, når Liverpool skal på en svær opgave hjemme mod Arsenal, men forventes altså tilbage mod Leeds næste weekend.

– Thiago er måske til rådighed. Han har ikke været ude særligt længe, fortæller Klopp om den spanske midtbanespiller, der har set med fra tribunen de seneste ni kampe.

Download vores app ved at klikke på banneret herunder – så går du aldrig glip af det seneste nye fra fodboldverdenen!

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Diaz har ikke været i aktion i Premier League siden midten af oktober sidste år, så Jürgen Klopp er formentlig henrykt over snart at have den dribleglade columbianer tilbage igen.

Liverpool tørner sammen med formstærke Arsenal på Anfield på søndag klokken 17:30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P